Sofie Casparsen


Arbejder i: Illustration og design

 

Hvilke materialer benytter du mest, og hvorfor er valget faldet på netop dem?
Jeg arbejder med farveblyanter (vand-blandbare) inkliners samt papir og træ. Farveblyanterne med deres akvarelligende egenskab er virkelig lækre at arbejde med, da de giver mig mulighed for at lave nogle enormt flotte overgange mellem de forskellige nuancer. Inkliner-penne med deres fine streg giver mig mulighed for at arbejde med mange detaljer på et lille areal. Er ret pjattet med den rene sorte linie og hvordan man med én farve kan arbejde sig ind i papiret - skabe flere dimensioner alt efter tykkelse af streg osv. 
Som noget nyt er jeg begyndt at arbejde på træ, som giver en rigtig fin struktur og naturligt forkomne mønstre, grundet træets årer i de færdige værker. Udtrykket i materialets robusthed laver en god kontrast til det ellers normalt anvendte tynde papir. 


 

Hvad inspirerer mig; 

Jeg har, fra jeg var lille været meget fascineret af Leonardo da Vinci's anatomi tegninger; hans undersøgende streg og håndværket i hans malerier kunne få mig til at sidde længe med et billede og bare lede efter teknikken i strøgene (som næsten var helt usynlige). Min interesse ligger både i håndværket men også i den illustrerede søgen. 
I kunstens verden finder jeg særligt inspiration i Art nouveau, barokken og dens vanitas symbolik, surrealisme, i Kviums skæve univers, Hilma Af Klints søgen, Leonardos håndværk osv osv. 


Jeg finder også inspiration uden for kunsten; vel nok hvor jeg finder inspirationen størst; people watching! Mennesket er som oftest udgangspunktet i mine værker. Jeg kan blive enormt inspireret ved blot at iagttage folk; vores tendenser som flokdyr, vores ideer som individer, vores selviscenesættelse  - og hvem vi er, eller hvorfor vi er.

 

Min inspiration udspinger mange steder fra; musik, et særligt lys, mennesker, overhørte samtaler, naturen, drømme og kunstnere. Jeg er meget nysgerrig og tror min kunst er små illustrative udskrifter af mine opsamlede indtryk der bare må ud af mine hænder, fordi jeg simpelthen bare bliver nødt til at give dem fri. 

Please reload

Flid//Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N    CVR 35736867

  • Facebook Clean