HAL9000

 

Arbejder i:  Vægmalerier og illustrationer

Hvordan vil du beskrive din stilart som skabende kunstner? 
Jeg tager udgangspunkt i et naturrealistisk udtryk med elementer af surrealisme. 
 
Hvilke materialer benytter du mest, og hvorfor er valget faldet på netop dem?
Mine illustrationer er lavet med fine line ink markers på papir. Jeg kan godt lide texturen i blækstreger. Og så er det udfordrende at se, hvor meget dybde man kan frembringe kun med brug af den sorte blæk. Det minder mig lidt om gamle, lidt slidte fotos. Og så er der det praktiske aspekt i, at man kan tegne overalt. Jeg pendler meget frem og tilbage i forbindelse med mit studie (medicin), så jeg havde brug for et medie, der var flexibelt på det punkt. 
 

Hvad inspirerer dig?
Jeg har altid været lidt en nørd for det naturvidenskabelige, så det bruger jeg meget i mine værker. Min fremgangsmåde er måske mere videnskabelig. Jeg falder måske over et princip i naturvidenskaben, der fanger mig og så bearbejder jeg det via mine tegninger og på den måde prøve at forstå det. Lige nu arbejder jeg bl.a. på en tegning, der har sin rod i bølge-partikel dualiteten på kvanteniveau - pænt nørdet. Og så henter jeg også en del af min inspiration fra mit medicin-studie. Jeg har undervist i anatomi på universitet i næsten fire år og er stor fan af de klassiske anatomi-tegninger fra Vesalius - det skinner også igennem i mine værker, tror jeg. 
Please reload

Flid//Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N    CVR 35736867

  • Facebook Clean