CERAMICSANDWOOD

 

 

Arbejder i:
Mine primære materialer er ler, glasurer og træ, ofte i kombination med hinanden.

Hvordan vil du beskrive din stilart som skabende kreativ?
For mig er det at skabe en helt essentiel del af tilværelsen, og jeg har svært ved at lave samme ting to gange. Derfor er jeg nødt til at rykke mig hele tiden. Som uddannet keramiker har jeg grundlæggende kendskab til leret og leret var mit første materiale så at sige. Men der har hele tiden spiret en lyst til at udvide, bygge ovenpå og eksperimentere i større objekter​, så det gør jeg ved at lave funktionelle møbler i samspil med keramiske objekter.

Hvilke materialer benytter du mest, og hvorfor er valget faldet på netop dem?
Ler og træ er begge basale naturmaterialer, som spiller utroligt godt sammen. Hvis jeg skulle forestille mig ler som én form var det rundt mens træ var firkantet. Leret er blødt, træet er hårdt. De er modsætninger, som komplimenterer de hinanden.  
Når man kombinerer to forskellige håndværk, tager funktionaliteten fra det ene og bruger kunstneriske elementer fra det andet, synes jeg at udfaldet bliver mest spændende. Selvom keramik og træ er mine hovedmaterialer, har jeg ofte lyst til at eksperimentere med fx. jern og beton, men jeg tror man får de bedste resultater ved at kende sit håndværk rigtig godt før man begiver sig videre til det næste. 

Hvad inspirerer dig?
Jeg bliver inspireret af mange ting, men særligt af folk, der starter projekter. Det er ofte noget socialt, der giver mig en idé til noget nyt. Og så er det altid i den legende, eksperimenterende proces, hvor man ikke har noget mål. Når jeg ikke føler at jeg arbejder. Så mit arbejde er et konstant forsøg på at lege.
Please reload

Flid//Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N    CVR 35736867

  • Facebook Clean